Det vil vi

Hvem er vi?

Luthersk Mission, Ølgod er en kreds under den landsdækkende forening: Luthersk Mission.

Hvad står vi for?

Luthersk Mission er en forening der arbejder på det samme kristendoms-grundlag som den danske folkekirke. Det vil sige på Bibelens budskab og den trosbekendelse, som også er folkekirkens.

Historie

Foreningen blev dannet i Ølgod for over 100 år siden. I 1906 blev det nuværende missionshus på Østerbro 20 bygget og brugt som mødested. Huset er løbende blevet renoveret og tilbygget og fremstår i dag, som en af Ølgods bevaringsværdige ejendomme.

Hvor mange er vi?

Foreningen har i dag omkring 85 medlemmer. Alle møder og aktiviteter er dog åbne for alle også ikke-medlemmer.

Aktiviteter

Luthersk Mission Ølgod har mange forskellige aktiviteter i gang. I gennemsnit bliver der holdt 3 møder om måneden for alle. Derudover er der et selvstændigt børnearbejde, et selvstændigt ungdomsarbejde og et selvstændigt ældrearbejde. Læs mere om disse aktiviteter andre steder på hjemmesiden.

Foreningens arbejde drives udelukkende af frivillige ligeledes hviler husets drift og vedligehold på frivilligt indsamlede midler.

Kontakt

For yderligere information kan formand Jørgen Enevoldsen kontaktes på 42 60 62 14